|
||
03/09/11 |
|
|
Matcher og holdturneringer for juniorerne I BGK. Fredags matcher Ved fredagsmatcherne spilles der 9 hullers Stableford med start kl. 15.45. Mødetid kl. 15.30. For nybegyndere spilles der på Par-3 banen med start umiddelbart efter træningen kl. 16. Mød op i klublokalet på første sal. Efter matchen vil der blive serveret forfriskninger i klublokalet, samtidig med at der vil blive kåret vindere både på Par-3 banen og på stor bane. Se planen for fredagsmatcherne i aktivitetskalenderen. Statoil Open afvikles 1 gang i måneden. Der spilles om en vandrepokal i A-, B-, C- og D-rækken. Pokalen opbevares af vinderne indtil næste Statoil Open-match afvikles. Ved sæsonens afslutning kåres årets samlede vindere, som får pokalen til eje med sit navn indgraveret. Overrækkes til afslutningsmatchen. Der spilles selvfølgelig også på Par-3 banen, hvor der spilles om flotte præmier. Ved Statoil Open får vi besøg af 1-2 elitespillere, som vil spille med på enkelte huller og give gode tips. Efter Statoil Open er der fælles spisning og præmieoverrækkelse i klublokalet. Match-fee: kr. 20,- Husk tilmelding på hjemmesiden. Der vil blive afviklet 3 forældre/bedsteforældre-matches, hvor juniorerne spiller MOD deres forældre/bedsteforældre. Alle juniorer kan deltage (også selv om man ikke har en voksen med). Matchen vil blive afviklet som en Stableford match, hvor de 10 bedste scorer for juniorerne og de 10 bedste scorer for de voksne vil være tællende. (Hvis opbakningen er stor, udvider vi antallet af tællende scorer.) Match-fee: kr. 10,- pr. deltager for medlemmer af BGK. Medlemmer fra andre klubber kr. 75,-. Husk tilmelding på hjemmesiden. De fredage, hvor der ikke er en speciel match, er match-feen kr. 10. Der er ingen tilmelding på hjemmesiden. Mødetid: 15.30. Hver fredag er der mange og gode præmier. Dette lykkedes ved, at vi har mange gode sponsorer, der støtter os hele året. STATOIL OPEN er sponsoreret af Statoil v/Lars og Evelyn Johansen, Sædding Ringvej. Ribe Amts Junior Tour Er et samarbejde mellem golfklubberne Breinholtgård, Kaj Lykke, Vejen, Henne, Bramming, Fanø, Skærbæk Mølle, Holsted, Ribe og Esbjerg. Der spilles normalt om lørdagen – altså i alt 8 lørdage i løbet af sæsonen. Vi kan have max. 15 spillere med hver gang, men udover antalsbegrænsningen kan alle deltage. Touren er delt op i A, B og C grupper. A er spillerne med de laveste hcp – de spiller 18 hullers slagspil. C er spillerne med mellem hcp – de spiller 18 hullers stableford. C er for nybegyndere – de spiller 9 hullers stableford. DGU's juniorholdsturnering Dette er en holdturnering som normalt gennemføres om mandagen. I år har vi meldt 5 hold til med henblik på at flest mulige spillere kan blive tilbudt at deltage. Der findes forskellige hold som er inddelt i handicap grupper og alder, f.eks. hcp. 12-18 og max 15 år. Der spilles 18 hullers hulspil fra hcp. 0. Normalt spilles 3 singler per hold. Der er 3-4 matcher i foråret og bliver holdet nr. 1 i sin pulje går holdet videre til matcher efter sommerferien, hvor man møder andre puljevindere. Turneringen kører videre indtil man finder en landsdels mester og til sidst spilles om landsmesterskabet (hvis man altså bliver ved at vinde kampene). Distrikts Tour Junior Distrikt Tour (JDT): Formål med touren er at det skal styrke interessen for samvær med andre ligestillede golfspillere i distrikt 3. Touren skal lette spillerne i overgangen til de lavere handicap grupper og deres matcher. Touren skal "ligne" de unge golfspilleres forbillede så meget som muligt (Europa Touren). JDT. U-15 og U-18 danner grundlag for udtagelse af et distrikts hold, som skal møde de 4 andre distrikter (Super Cup - som spilles i efterårsferien). Touren er opdelt i 2 alders grupper: U-15 er for spillere som er fyldt 13 år - men ikke fyldt 15 år den 1. januar i spille året. U-18 : Her kan spillere deltage hvis de er fyldt 15 år men ikke fyldt er 18 år den 1. januar i spille året. JDT spilles som slag-spil over 18 huller med fuldt hcp. Turneringen spilles i perioden maj - september og der spilles på 4 baner (i 2005 var det i Kolding - Faaborg - Tønder samt Henne Golfklub). Handicap grænse for U15 og U-18: Drenge hcp. 7,5 - 30,8 - der spilles fra gul Tee Piger hcp: 8,0 - 32,0 - der spilles fra rød Tee. Hver klub kan tilmelde 4 spillere i hver række.Der gives point hver alle matcherne og de 8 bedst placerede spillere i U-15 og U-18 har spillet sig til en plads på distrikts holdet som spiller mod de andre distrikter i en Ryder-Cup lignede match. Denne match afvikles i uge 42. Mini distrikts Tour (MDT): Er for spillere op til 13 år - og her er formålet som ovennævnte, men hvor spillerne bliver forberedte på Junior Distrikt Tour. Desuden kan henvises til Distrikt 3 hjemmesiden hvor man kan læse yderligere om JDT og Mini Distrikt Tour. Junior Cup Junior Cup er en turnering hvor spillerne spiller mod andre i samme årgang på hjemmebane. Der spilles slagspil ud fra hcp. 0. Den bedste i hver årgang går videre til en landsdelfinale og evt. en landsfinale. Sidste år blev de spillet i hhv. Haderslev og i Ribe. Rangliste turneringer Rangliste turneringer kan kun tilmeldes af spillere med meget lavt handicap – normalt under hcp. 4. Potentielle kandidater vil normalt blive kontaktet af klubben om de er interesserede i at deltage. Vil man vide mere kan henvendelse ske til juniorudvalget.
|
Dette sted blev sidst opdateret 15. January 2011